Nothing to see!

Nej, der er ikke “sket noget” -Facebook har ikke slettet mig. Det har jeg. Eller, deaktiveret. Nu skruer jeg ned for den unødige larm og op for den lødige.

Mindre crap, mere substans.

Reklamer

Morgenvækning

Jeg er udpræget b-menneske og kan godt lide at være længe oppe og sove til sent.

Så gik jeg hen og blev far! Så holdt DET op!

-Altså ikke det med at være b-menneske, for jeg kan stadigvæk godt lide at være oppe til sent og sove længe dagen efter! Men det der med at sove -både længe og i det hele taget- er det efterhånden så som så med, for hver morgen, når klokken er mellem 5.30 og 6.30, står der et lille uldhoved og prikker mig på næsen og præsterer at læspe på “Hej” -hvilket nok hænger sammen med den kæmpe sut han altid har i flaben på daværende tidspunkt!

Så er det dels meget svært at være morgen gnaven og dels er det meget svært at vende sig om på den anden side og sove videre -for den unge herre tager ikke et nej for gode varer på den tid af dagen, så hellere entrere dobbeltsengen via sengebordet, mosle henover mit hovede og dumpe ned i midten og stikke næsen helt hen til min, og gentage sit læspende “Heeej”, hvorefter fru moderen som regel får samme behandling.

Han er utrolig hyggelig på den tid af dagen, og jeg ville af og til ønske at vi havde tid til at bruge hele formiddagen på den måde -men der er morgenmad og cykelhjelm og regntøj og vuggestue og arbejde der skal passes, så jeg klarer mig med hans indsmigrende “heeej!”

4768576903_7eb61383de_b