De små ting

I dag har været en af den slags dage, der ryger lige i gemmebogen!Vi havde glædet os lige siden mandag morgen, hvor ingen af os på nogen måde magtede at være den voksne og gøre vores pligter. Fritidshjem, skole eller arbejde -vi havde synkront brug for at blive under dynen. Hele dagen!

Den gik naturligvis ikke, for hjulene, du ved, de drejer jo ikke af sig selv (hvor jeg dog hader at være nødt til at lære dem det allerede nu. De er for fanden kun 5&7!), så op vi kom, og i tøjet og afsted til hver vores udgave af hjulet. Men vi aftalte, før vi skiltes, højtideligt, med hånden på hjertet og andægtigt lukkede øjne, at fredag -fredag skulle bruges på #Netflixogdyner. Nattøj, spil, hveder med tandsmør, nedrullede gardiner, slik og hygge. 

Således opløftede ved tanken om den nært forestående fredag, gik vi hver til sit, for at trækkes med hinandens fravær i de timer det nu tager at yde sit til det store maskineri.

Vi har talt om den her dag, hver eneste dag i den forgangne uge. Den 7-årige gav allerede tidligt på ugen udtryk for at det nok ville gå hen og blive en af de bedste uger længe, for onsdag kom farmor og hentede, torsdag skulle han til fødselsdag hos en fra klassen og fredag var der #Netflixogdyner og spil på iPad og det kunne nærmest ikke blive meget bedre.

I morges, da vi sad og spiste hveder med tandsmør og puddersukker, sagde han så det, der slog hovedet på sømmet: “Far, i forgårs glædede jeg mig faktisk mere til i dag, end til i går!” -og han glædede sig ellers pænt meget til den fødselsdag i går!

  

Ovenpå det indlæg jeg smed på bloggen i går aftes, om konsekvenserne for ungerne af pludselig at have fået to hjem istedet for et, er det fandme fantastisk, pardon my french, at kunne gøre så meget med så relativt lidt.

Vi har hverken været i ZOO, på Bakken eller i Hareskoven. Eller sågar bare nede i gården og lege med de andre børn og voksne. Vi har chillet igennem, fordi det var det der var brug for -og det var det allerbedste i hele verden. Jeg har nok også glædet mig mindst lige så meget til den her dag, som drengene har!

Nogle gange skal der ikke så meget til. Nogle gange er ikke så meget mere end rigeligt.

Nogle gange er det faktisk lige præcis det der skal til.

  

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s