Bobler

Modstand. Kamp. Oprør. Undergrund. Græsrødder. Alternativer.
Verden har brug for alternativer til det vi har nu, det eksisterende. Flere pionerer, mere ud af boksen, oprørstrang, kampgejst.
Vågn op! Fare! Flammer! Fjender! Vågn op! (reference)
-sagde hun. I store træk. Og jeg er enig. I store træk.

Men, sagde den anden, min verden er jo brændt sammen, jeg kan ikke overskue andet end mig selv. Jeg kan dårligt overskue min familie, og jeg dør indeni, hvis jeg skal forholde mig til resten af verden.
Det er jeg også i store træk enig i.

Men: jeg står et sted midt imellem og tænker:

At man må have styr på basen først, så kommer resten hvis og når det skal.
Basen har altid førsteprioritet, for ellers er det at lortet brænder sammen og bli’r for meget.
Basen først. Mig først. Så familien. Så dem der har lyst og kan og vil eller ikke kan lade være eller ikke kan andet eller…

Basen er dig selv -hvis ikke der er styr på den, så er der ikke styr på noget.

Hvis, eller når, vi rykker teltpælene op og slår os ned i det lille hus i den store skov, bliver det i første omgang ene og alene for vores egen skyld. Fordi vi kan. Fordi vi har lyst. Til at gøre noget andet. Til at skabe en base for os selv.

Ikke fordi verden er af lave eller fordi økonomien er i frit fald og vi har brug for alternativer, eller fordi hele Europa efterhånden er drejet så skarpt til højre at det kan være svært overhovedet at se til venstre længere, men fordi vi vil. Og kan. Og har lyst.

I første omgang.

Senere hen, har vi snakket om, kan og bør der skabes plads til andre, der enten også gerne vil, eller som blot trænger til en pause. Fra stress og storby og sure hverdagspligter. Det brygger vi stadig på, sådan on the side, mens den store gryde med vores egen fremtid bobler på livet løs.

Og så kommer forandring jo nedefra, og man skal selv være den forandring man vil se i verden – så følger verden med. Hen ad vejen. Måske. Forhåbentlig.

Hvilket bringer mig tilbage til det med basen. Mit udgangspunkt for at flytte ud i skoven, er lyst, ikke nød. Jeg har styr på min base og vil gerne dele ud af det jeg ser vi kan skabe, når vi på et tidspunkt når så langt at vi har noget at dele ud af. Uanset om vi ender i de svenske skove, eller i en helårs kolo i Skovlunde (kender du nogen?) -med muldlokum og solceller og høns og højbede. Jeg indrømmer gerne at skoven trækker mere end Skovlunde, men som sagt, den gryde bobler stadig. Lystigt.

Reklamer

2 thoughts on “Bobler

  1. Årh hvor kan jeg genkende de ord om ikke at kunne overskue andet end sig selv(knap nok) og nej slet ikke familie eller andet man skal forholde sig til. Håber din bedre halvdel får hjælp til at komme igennem denne periode, så hun igen kan møde dig og familien, på den anden side. Der hvor boblerne ikke kun syder, men også bliver serveret og spist… Men dine tanker og overvejelser gør jeg mig også kraftigt.

    • Hun bor pt langt oppe i skoven og får noget ro på sin overkørte hjerne. Hvad der videre sker, når hun kommer hjem igen, ved ingen helt præcist -men det bliver ihvertfald i et andet tempo end det der slog hende ud 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s