Tiden der tager os

Vi bruger åndssvagt meget tid på alt mulig andet.

Distraktioner. Facebook. Trendsales. Andre folks kommentarer til ting en eller anden ligegyldig studievært har skrevet eller sagt.

I skoven har tiden en reel værdi, for den bruges til ting der får hverdagen til at hænge sammen. Flække brænde. Hugge tømmer til at bygge værksted af. Hente vand. Lave mad. Bage brød. Fodre høns. Hente æg. I skoven forsvinder tiden ikke mellem dine hænder, for du bruger den på ting der rent faktisk betyder noget. Der er ikke stress i skoven, for der er ingen spildtid. Ingen spildt tid. Om aftenen er der tid til at snakke eller spille eller læse eller snitte et nyt økseskaft -der er ikke så meget tid til internet. Det kan jeg godt lide. Jeg synes der er ret mange ting der er sjovere end internet. Andre mennesker, til en start. Praktisk arbejde. Kage.

Der er ret megen snak for tiden, om at det er synd for børnefamilierne at de har så travlt, at politikerne burde gøre noget for de travle børnefamilier, for de fortravlede mødre (og fædre? De har vel også travlt?) i det hele taget, der må jo gøres noget, og det er aldrig dig selv der skal gøre det, det er altid de andre, det er de andres skyld, det er politikernes skyld, det er jo ikke DIG der laver reglerne, det er altid DE ANDRE og du følger dem jo bare og glemmer måske lidt at tænke selv?

Jeg bruger åndssvagt meget tid på at tænke lige for tiden. På hvordan vi kan gøre det anderledes. Hoppe af ræset. Noget af det ihvertfald. Vi, som i vores familie, far, mor og 2 børn. Ikke Vi som i os alle sammen. I andre må meget gerne hoppe med, men I må også meget gerne have tænkt det selv!

Jeg tror ikke på at det er nogen andres skyld end vores egen, at vi har det liv vi har, så hvis det ikke rimer med vores forventninger, må vi enten 1. justere forventningerne eller 2. ændre hverdagen så forventningerne kan indfries. Det andet kaldes ansvarsfralæggelse, og det er jo den slags politikerne giver sig af med og som vi andre burde holde os for gode til.

Eller hur?

wpid-Swing.jpg

(Jojo, jeg VED også godt at de overordnede strukturer skal være på plads, for at vi andre, der blot er en del af strukturen, kan få tingene til at fungere -men derfor behøver vi jo ikke sidde på vores hænder og have nederen over hvor travlt vi har. Det ER sgudda ikke blevet forbudt selv at tage stilling, er det?)

Reklamer

5 thoughts on “Tiden der tager os

  1. Du har ret. Men det er ikke nemt når der skal penge på kontoen. Har selv tænkt over samme problemstilling et stykke tid. Håber der findes en vej og vil gerne selv Være en del af de opdagelsesrejsende

    • Det er lige præcis det med penge på kontoen der også er vores store udfordring. Da Den Skønne blev fyret, måtte vi omprioritere kraftigt, og når vi kan klare os på Nørrebro, 2 voksne og 2 børn for 6-7000 mindre ud end vi plejer, så sætter det immervæk nogle tanker igang. Om hvor lidt vi så evt. kunne klare os for hvis vi boede billigere. Eller gratis..
      Jeg ved der findes en vej, men din er givetvis anderledes end min som er anderledes end Jeppe og Andreas osv. Vi skal nok finde vores. På den ene eller anden måde 🙂

  2. Årh ja de kære tanker. Her mor til to små børn og har selv været igennem et alvorligt stress forløb i over et år…. Mange af dine tanker og overvejelser gør jeg mig også… Og det du udtrykker omkring internettet, facebook osv. alle de unødige stimuli og indtryk vi dagligt bliver bombarderet med… For mig er det det mere enkle liv jeg søger… Prøver på. Hvor det ikke skal være økonomien eller arbejdet der styrer hverdagens gang… Men lige præcis det med at vi skal leve. Hugge brænde. Bage. Lave mad. Dyrke grønsager… Jeg er på vej i oprør…;)

    • Verden har brug for flere af den slags oprør 🙂 -vi arbejder også på et mere enkelt liv, med mindre stress og jag og mere grounding. Det skal nok komme, på den ene eller anden måde, det er jeg helt overbevist om!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s