Vandspild

Vi bruger åndssvagt meget vand til hverdag. Selv når vi synes vi sparer på det.

I skoven hentede vi måske vand 2 gange om dagen, i en 10 liters spand der blev fyldt ved brønden. Det var drikkevand, opvaskevand og klat-/håndvaskevand. Og ingen stank af den grund. Really! Det gjorde vi ikke. Og vi var i gennemsnit ca. 6 mennesker i huset.

Det fik mig til at tænke; hvis jeg kan klare mig uden bad deroppe, selv når jeg ikke er oppe for at slappe af, men faktisk arbejde 6-8 timer dagligt, hårdt, fysisk arbejde, vel at mærke, så må det også kunne lade sig gøre herhjemme, hvilket jeg satte mig for at teste.

Der er naturligvis et par væsentlige forskelle på Nørrebro og skoven (bortset fra de helt indlysende, som befolkningstæthed, trafik og mængden af træer og ro) nemlig at jeg i skoven havde det samme uldtøj på i det meste af en uge og at uldtøj ikke rigtig lugter af sved før der er gået ret mange dage. 5 i mit tilfælde.

Bomuld har ikke de evner, og herhjemme er det iøvrigt for varmt at rende rundt i uldtøj (måske fordi jeg primært har langærmede merino bluser). Derfor gik testen ikke på om jeg kunne undlade at skifte tøj, men på hvor lidt jeg kunne bade uden at hverken jeg selv eller mine omgivelser følte ubehag derved.

Det viste sig at være 4 dage. 4 dage hvor jeg ikke var i bad, men nøjedes med at håndvaske mine 2 meter krop vha. vaskeklud og en fyldt håndvask. I skrivende stund (lørdag aften) har jeg endnu ikke været i bad siden torsdag morgen. Jeg gør det nok heller ikke før tidligst mandag. Måske senere.

Fordelene er, udover de indlysende, som mindsket vand- og sæbeforbrug, også at jeg slipper for at smøre mig ind i creme, slipper for kemikalier og slipper for den udtørring af huden der følger med daglige varme bade. Jeg sparer ikke nødvendigvis tid, da det trods alt nok tager 10 minutter at håndvaske min dovne krop fremfor at spule den under bruseren, men jeg sparer vand og dermed penge -og DET kan jeg godt lide!

Og så kan jeg godt lide, at selvom jeg ikke kan tage hele familien med ud i skoven, sådan lige nu og her, så kan jeg alligevel godt tage nogle af vanerne fra skoven med hjem til byen. Jeg tænker stadig over den artikel min fru moder havde med til mig -i flere andre sammenhænge end den her med vandet, men det kommer der mere om senere!

Lige nu kan du nyde et billede af lidt vand der risler igennem Andrea og Jeppes baghave!

Reklamer

One thought on “Vandspild

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s